ABSORBED IN DREAMS AND YEARNING REVIEW BY RAS BOLDING, GEIGER, JULY 2006
Man skulle tro, at et
kunstnernavn som Nattefrost og titler som ”The Battle That Lasted Eternally”
og ”Valhal” var garant for en solid omgang dødsmetal, evt. tilsat de
vanlige oldnordiske klichéer og en smule nazisme som det lidt for ofte
forholder sig med den slags, men det er ikke tilfældet. Og heldigvis, kan jeg så
herfra tilføje. Kender man til selskabet bag udgivelsen, hollandske Groove, så
vil man også straks vide, at vi skal have fat i en helt anden ende af det
musikalske landskab, nemlig elektronmusik af det man kan kalde den gamle støbning,
dvs. musik, der i høj grad søger inspiration i tiden før technoen og
electronicaen blev hvermandseje op gennem halvfemserne. Der er tale om musik med
et kosmisk udgangspunkt som man typisk forbinder med senhalvfjerdserne og navne
som Tangerine Dream, Klaus Schulze, Vangelis og Jean Michel Jarre, og det hører
med til historien om Groove, at selvom budene har været mange, så har man
endnu ikke fostret et eneste navn i klasse med de gamle helte.
Om Nattefrost, der til
dagligt hedder Bjørn Jeppesen, bliver en ny Jean Michel Jarre eller Klaus
Schulze er nok tvivlsomt, men mindre kan også gøre det, og den overordnede
oplevelse af albummet er da også positiv uden måske at være prangende. Der
vil formentlig være lyttere, der afskriver musikken som lidt for oplagt kopi af
nogle af de oven for nævnte navne, en kritik som på sin vis gælder for de
fleste af Grooves udgivelser, men som netop også af samme årsag rammer lidt
ved siden af. Bevares, kritikken er på sin vis berettiget, men for de fleste af
Grooves musikere er der ikke noget galt i at lyde lige lovlig tæt op ad
Tangerine Dream og, det er en ikke uvæsentlig detalje, dette gælder også for
de fleste af selskabets loyale fans. Og skal man forsvare stilstudiet, så kan
man måske sige, at nu hvor Tangerine Dream ikke selv har været i storform i en
del år, og så er det vist diplomatisk sagt, så er det vel ikke så sært, at
der er flere derude, der forsøger at tage tråden op, ikke mindst i disse
tider, hvor softsynthesizere gør det muligt for flere og flere at kaste sig
over musikken.
Man fornemmer bestemt solid
brug af blandt andet softsynthesizere hele vejen igennem Nattefrosts album, og
skal jeg lufte en kritik, så kunne man måske mene, at lige netop denne type
musik kunne have godt af nogle flere gamle analoge maskiner, også fordi de tilfører
noget af den støj og uberegnelighed som gør at de gamle mesterværker fra Jean
Michel Jarre, Klaus Schulze, et. al. stadig lever og ånder i lydbilledet,
selvom de er helt tilbage fra halvfjerdserne. Når det så er sagt, så hører
man tydeligt, at Jeppesen har arbejdet en del med sine lydbilleder, som
overvejende befinder sig i den behagelige ende af spektret, her og der med smag
af new age, andre steder snarere i retning af kosmisk ambient, hvor lyden måske
i passager kan minde en smule om norske Biosphere. Rytmisk er stort set alle
numre en afdæmpet affære, på flere titler blot antydes forskellige
elektroniske trommelyde mens den egentlige rytmiske fornemmelse helliges
sequencerbevægelserne, der bobler, pulserer og vugger af sted albummet igennem.
Her og der, f. eks. på numrene ”Where The Gods Are Watching” og
”Descending From The Stars” arbejdes der med små melodiske temaer, der kan
minde om lige dele kølig Future 3 og afdanket Jan Hammer. Hvilket i sig selv er
en ikke helt uinteressant kombination. I andre passager såsom den afsluttende
”The Northern Lights” og den vellykkede ”Visions Of A Pale Moon” bliver
stemningen mere skummel og trygget.
Hvad angår mix og produktion, så synes jeg Nattefrost klarer sig pænt. Nuvel, der er en del mellemtone og ikke så megen top og bund, men det er nok en del af stilen. Det hænger formentlig sammen med manglen på tungt definerede bastrommer og diskantskarpe hihatte, som man ellers er vant til i megen elektronisk musik i dag, fra techno til electro, electroclash til electronica. Der skal nok være de, der vil finde lyden for bagudskuende, men for folk med hang til denne type elektronmusik skulle der bestemt være noget at komme efter, og jeg vil tro, at visse ender af electronicascenen også godt kan lege med.