DE SOM SEJREDE... REVIEW BY MIKAEL PALNER MAY 2004
Jeg prøver at beskrive numrene med mine egne søvnige billeder, mens jeg sidder og skriver i de sene nattetimer. Nattefrost passer perfekt til netop denne tid på dagen, hvor kroppen er vågen, men sindet er på vej ind i søvnens verden. Lader du fantasien få frit løb bliver lyde til tanker og tanker til billeder på nethinden, hver gang dine øjne lukkes. Her er Nattefrost det helt rigtige bekendtskab. Hvis ikke du allerede har et par gode høretelefoner kan det på det varmeste anbefales. Med dem vil du kunne trække meget ud af dette album. Uden at tage stilling til numrenes titler, der henleder opmærksomheden på en tid alt for glemt i vores travle hverdag, fik jeg beskrevet hvert en kort sætning.
1 - Myg der
summer en kølig og fugtig sommer morgen.
2 - Bølgernes stille skvulpen på den tomme strand.
3 - En stille visken i dit sind.
4 - Nattens tavse stemme, der kalder på dig og fanger din opmærksomhed.
5 - Hov? Hvad var det? Hvor kom den lyd fra? Bliver det ved? Hvor blev det af?
6 - Orglet i kirken der leger med sig selv mens vi andre sover.
7 - En flamme, der leger med træstykkerne i bålet.
8 - Tiden er inde.
9 - Klokker. Klokker? Nu klokker han vidst i det.
10 - Tænk, at jeg blev så skæv, det var jo kun en lille joint.
Nattefrost er filmisk, stort, symphonistisk ambient. Man kunne forestille sig Bjørn Jeppesen stående foran gamle synthesizere og kæmpe mixere med lukkede øjne og i en dyp meditation stille bestemme lydenes gang og færden. Som en dirigent foran sit orkester. Det kan give mig et smil på læben at tænke på de timer, der er lagt i at producere disse ti ambiente numre, da jeg ser det som noget af det sværeste elektroniske musik at producere (dirigere). Intet beat at bygge nummeret op på, ingen mellemstykker og ingen breaks. Kun rendyrket leg med melodiske bas- rytmer og lette synth melodier.
Alt i alt er Nattefrost glimrende produceret og dejlig ambient. Men til tider bliver det lidt gentagende. Der kunne godt være mere udvikling i numrene uden at det gjorde op med den dybe atmosfære de skaber. De flader, som numrene opbygger, mangler også lidt for at nå helt ud af højtalerne og fylde rummet helt ud. En bedre mastering ville nok kunne løfte det hele ud i rummet og give det mere kontur. Til tider bliver lydene en anelse for computeriserede, som i nummeret, Mit hedenske blod, der bryder op med den ellers dystre fremførelse og begiver sig ind i det lettere og det lettere komiske.
Albummets bedste symphonier er Slaget som varede evigt, Tårnets Krigere og Vintersolhverv, der alle holder den dystre stemning og det faste greb i lytterens underbevidsthed. Talent og tålmodighed er her masser af og sammen med et smukt cover og et gennemtænkt layout fører det fire M’er med sig hjem
Bedømmelse: 4/6